fredag den 1. juni 2012

Opskrift på Hindbærmousse

Til rund kage, 20-25 cm (creme eller opsmøring) eller til 2-3 portioner dessert. 

Ingredienser
  • 1 pose frosne hindbær (ca. 300g)
  • Ca. 2,5 dl piskefløde
  • Lidt sukker og vanilje til at smages moussen til med.

Fremgangsmåde
De frosne hindbær får et let opkog, bare 1 minuts tid og hældes op i en si. Når de er dryppet godt af kommes de i en skål, hvor de moses med en gaffel eller lignende sammen med sukker og vanilje. Hvis de stadig indeholder meget væske, kommes de igennem sien igen, så moussen ikke bliver alt for flydende. hindbærmosen køles af, og sættes i køleskab. Når mosen er kold, piskes fløden til fødeskum, gerne lidt mere end man plejer, da hindbærrene tilsættes og gør den lidt vandet igen. Herefter vendes mosen stille i flødeskummen. Det er vigtigt at det gøres forsigtigt, da man ellers slår luften ud af flødeskummen. 

Enten kan moussen anvendes som kagecreme, opsmøringscreme eller en dessert i sig selv.
(Hvis denne mousse anvendes som dessert, kan man eventuelt tilsætte lidt cremefries sammen med husblas, det giver en mere cremet smag)  


Ingen kommentarer:

Send en kommentar