søndag den 30. september 2012

Opskrift på Hygge Boller

18-20 stk

Ingredienser 
  • 50 g gær
  • 2 dl sødmælk
  • 100 g margarine
  • 1 æg
  • 50 g sukker
  • 1 tsk salt
  • 500 g hvedemel
Fremgangsmåde
Mælken lunes til den er fingervarm og gæren opløses heri. Margarinen smeltes og af køles lidt. Tilsæt margarine, sammenpisket æg, sukker og salt og rør det sammen. Tilsæt til slut melet og ælt dejen godt til den er ensartet. Stil dejen til hævning et lunt sted til dejen har dobbelt størrelse, ca. 30 minutter. 
     Dejen slås derefter sammen og formes til 18-20 boller og sættes på bagepapir på en bageplade. Bollerne efterhæver på et lunt sted til dobbelt størrelse, ca. 30 min. 
     Bollerne pensles forsigtigt med sammenpisket æg og bages i en 225 grader varm ovn  10-12 min på midterste rille. Lad bollerne afkøle på en bagerist og server dem lune.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar